Tak for i år!
Den 24. august 2024 blev RESONANS afholdt på Oure Højskole!
Tak til alle, som tog tog del i dette års RESONANS. Vi glæder os til at se jer i 2025!
RESONANS er en festival, der sætter fokus på menneskets rolle i en stadig mere digitaliseret verden. Festivalen udforsker, hvordan vi kan udvikle et nyt dannelsesbegreb, der forener klassisk viden om kunst og videnskab med moderne emner som køn, etnicitet og digitalisering. Med et bredt udvalg af debatter, samtaler og kunstneriske indslag undersøges, hvordan vi kan bevare vores menneskelighed i takt med den teknologiske udvikling. Festivalen finder sted på Oure Højskole og byder på bidrag fra en række eksperter, meningsdannere og kunstnere. RESONANS er en platform for nye tanker om dannelse, og her inviteres alle til at blive inspireret og se fremtiden i et nyt lys.
Genoplev stemningen fra RESONANS 2024
HIPPO Productions har indfanget de fantastiske øjeblikke, som du kan se i denne video. I galleriet herunder kan du også få indblik i stemningen fotograferet af HIPPO Productions og Yilmaz Polat.
Verdenspremieren på fotoudstillingen ‘Light In The Darkness’
Det var en stor oplevelse for RESONANS’ publikum, da vi i år præsenterede intet mindre end verdenspremiere på fotoudstillingen ‘Light In The Darkness’.
Udstillingen er skabt af de to ukrainske fotografer Inna Stelmakh og Lena Riis, som begge er uddannede fra Media College Denmark i Viborg.
Omdrejningspunkt er Ukraines vedvarende krig med Rusland. Fotoudstillingen sætter fokus på de kvinder, som ikke er med ved fronten, men som udgør det kit, der holder civilsamfundet kørende og dermed bidrager med en afgørende indsats for at vinde krigen.
I kraft af mændenes fravær, træder kvinderne i karakter og indtræder i helt nye funktioner som bryder med de traditionelle kønsroller.
Fotoudstillingen blev præsenteret i samarbejde med Viborg Kommune, der er udnævnt som UNESCO Creative City.
Hvad er den grundlæggende idé bag RESONANS?
Hvorfor har vi brug for en dannelsesfestival?