De publicistiske mediers rolle

Historisk set har de publicistiske medier spillet en altafgørende rolle i opbygningen og udviklingen af demokratiet – både ved at være platform for den kritiske journalistik og via kurateringen af den offentlige debat gennem kronikker, klummer og andre former for debatindlæg.

Men i disse år er de publicistiske medier under pres. Den primære årsag er de amerikanske teknologigiganter, som både er katalysator for ’fake news’ og en stærkt destruktiv offentlig diskurs. Desuden æder de en større og større del af annonceindtægterne, som ellers plejede at tilfalde de danske medier.

Det største problem er imidlertid, at de publicistiske medier i så høj grad er tvunget til at spille efter teknologigiganternes regler. Det ses, hver gang de redaktionelle prioriteringer og journalistiske principper bøjes med henblik på, at en historie skal skabe øget aktivitet på Facebook eller generere flere klik. For så giver medierne selv næring til det bæst, der er i færd med at fortære dem levende.

Derfor er der i dén grad brug for, at de publicistiske medier får redefineret sig selv og deres rolle på en ny tids præmisser. Samtidig er der behov for, at vi tænker ’public service’ langt udover DR og de relativt få andre medier, vi som regel placerer i denne kategori. Det er netop nødvendigt, at alle publicistiske medier – både lokalmedier, onlinemedier og nichemedier – tager ansvar for at styrke den demokratiske dialog og oplysningen af borgerne mens de publicistiske principper holdes i hævd.

Spørgsmålet er, hvordan disse principper bør udformes i det 21. århundrede, og hvordan medierne lærer at skelne langt hårdere mellem det demokratiopbyggende og det demokratiundergravende – vel at mærke uden at give køb på ytringsfriheden i samme omgang.

Dette er omdrejningspunktet i dette spor, som stiller skarpt på de publicistiske mediers rolle i dette nye medielandskab – som efterhånden ikke er helt så nyt længere.