Demokratiet har vist sig at være en levedygtig idé, og det er fætter til civilisationen – men hvad nu?

Siden grækerne opfandt demokratiet – vel at mærke kun for athenere – har fænomenet bredt sig. Først til Europa, siden til resten af verden. De seneste år har demokratiets kurs imidlertid taget et dyk. Også i Europa, og måske også i Danmark. 

I dette spor sætter vi fokus på demokratiets udfordringer i de sociale mediers tidsalder – set i lyset af Cambridge Analytica-skandalen og spørgsmålet om, hvorvidt Putin finansierede Brexit.

Er de sociale medier demokratiets ven eller fjende? Er det muligt at tæmme dyret og fremme den demokratiske involvering? Hvor let er det at manipulere os? Hvilke værn har vi mod de demokratiundergravende aspekter af de sociale medier, og er vi overhovet i gang med at bruge dem?

Der vil være god plads til spørgsmål fra publikum, som også vil deltage i afstemninger undervejs.