Højskolen som dannelseskatalysator

Siden 1844 har den danske folkehøjskole spillet en væsentlig rolle i forbindelse med dannelsen af borgerne i landet. Selvom der tidligere blev lagt mere vægt på nogle af de mere formelle uddannelseskompetencer, er der ingen tvivl om at netop denne unikke skoleform har været med til at gøre Danmark til det land, det er i dag – på godt og ondt.

Højskolens rolle som dannelseskatalysator kan blive en afgørende faktor i udviklingen af den dannelsestænkning, der er behov for, når vi aktivt skal forholde os til, hvorledes teknologien er ved at overtage væsentlige områder af vores liv, fordi den på så mange måder er styrende for vores adfærd. 

Et er, at højskolen er solidt forankret i historien. Noget andet er dens evne til aktivt at tage del i den aktuelle debat om, hvordan vi mennesker skal forholde os til de teknologiske landvindinger, der med raketfart skyder op, og som i stadig større grad påvirker vores liv.

I dette spor ser vi nærmere på, hvordan højskolernes evne til at benytte kunsten og sporten som dannelsesredskaber i praksis kan fungere som inspiration for teknologivirksomheder.

Sådanne virksomheder bør netop se på, hvad højskolernes form for oplysning kan bidrage med i forhold til udviklingen af teknologier, der i højere grad kan arbejde under devisen ’menneske først, algoritme så’.