Kunsten og dannelsen

De gamle grækere havde ikke bare ét ord for kunst – de havde tre. Frit oversat betyder de henholdsvis ‘efterligning’, ‘skabelse’ og ‘færdighed’.

Kombinationen af disse udgør det, som vi i dag kender som kunst. For at kunne efterligne, må vi indleve os i andre og dernæst skabe ud fra vores indre. Dertil kommer færdighederne, der kræves for at kunne gøre dette i praksis.

Når barnet ser den voksne drikke af et glas, forsøger hun at efterligne det – og med øvelse opnår hun den færdighed, der gør hende i stand til det samme. 

Det samme grundprincip gør sig gældende for dannelsen: Den kræver empati, men også indlevelse, medskabelse og en vis øvelse.

I dette spor stiller vi et helt grundlæggende spørgsmål: Skal kunsten danne eller uddanne os? Desuden udforsker vi kunstnerens rolle i et samfund, hvor hastigheden konstant stiger. Skal kunstneren løbe med i samme tempo, eller giver det bedre mening at gå den modsatte vej – simpelthen at melde sig ud af samfundet, så man lettere kan beskrive det?